Insekter og andre skadedyr i træ

Insekter

Medens svampe som ovenfor anført kan volde skader på træ ved en art kemisk omdannelse heraf, er insekternes direkte skadevirkninger af mekanisk art, bestående i gnavning af gange i veddet. insekter har en i store træk ensartet livscyklus. Efter en relativt kortvarig tilværelse som bevingede individer biller, sommerfugle, hvepse m. v. lægger hunnerne æg, der efter nogen tid udklækkes til larver. Larvestadiet, der er helliget ernæringsvirksomhed og ofte kan være langvarigt, efterfølges af en hvileperiode som puppe, hvorunder larverne omdannes til de fuldt udviklede insekter. Hos de insektarter, hvis larver lever i veddet, gnaver de fuldt udviklede dyr sig ud af træet og danner herved de såkaldte flyvehuller. Hos nogle af de vedødelæggende insekter forvoldes skaderne ved larvernes ernæringsgnav, medens det hos andre er de udviklede insekters gnav, der er skyld i ødelæggelserne. De vedødelæggende insekter kan inddeles i følgende 3 grupper, der dog ikke er skarpt afgrænsede:

  1. Insekter, der angriber træ i skoven og siden følger de opskårne varer i disses senere anvendelse. Til denne gruppe hører bl. a. træbukken, træhvepsen og visse arter af barkbiller.
  2. Insekter, der angriber fældet træ, der endnu ikke er afbarket samt opskåret træ med tilbagesiddende barkrester. Til disse insekter hører bl. a. violbukken og barkbiller.
  3. lnsekter, der altid vil kunne angribe opskåret træ. Til disse, der er de farligste og vanskeligste at bekæmpe, hører bl. a. husbukken, borebiller og termitter.

Træbukke lægger æg i barken

Træbukken holder fortrinsvis til i skovene, hvor de lægger deres æg henholdsvis i barkrevner og i vedkarrene i stående, men som regel syge eller svækkede træer, eller i uafbarkede skoveffekter. Larverne gnaver gange i splintveddet, hvor de lever i 1-2 år, inden de som bevingede insekter graver sig ud igen og herved danner cirkelrunde flyvehuller. Gnavgangene er hos træbukken svagt ovale og tomme, medens de hos træhvepsen er cirkelrunde og fyldt med boremel og ekskrementer. Da æglægningen ikke finder sted på opskårne eller afbarkede effekter, ophører ødelæggelserne i disse, når de fuldt udviklede insekter har forladt træet. Hos visse arter barkbiller gnaver de fuldt udviklede insekter gange i stående eller nyfældet træ og indfører heri en svampeart (Ambrosia), der ernærer sig af vedcellerne omkring gnavgangene. Disse svampe udgør tilbud føden for larverne, der i disse tilfælde ikke er vedædende. Når træet efter opskæring udtørrer, standser angrebet, idet ernæringssvampene og derfor også larverne dør. Ødelæggelser af disse insektarter er især hyppigt forekommende hos forskellige tropiske træsorter, hvor antallet og størrelsen af gangene under betegnelserne pinholes og shotholes ofte er et af hovedkriterierne for de opskårne varers kvalitetssortering.

Hos violbukken (Callidíum violaceum) gnaver larverne deres ernæringsgange i det inderste lag af barken og det yderste lag af splinten, hvori der kan ses fine håstriber hidrørende fra larvernes kindbakker. Inden forpupningen graver larverne skråtliggende pupperør ind i veddet. Såvel disse som ernæringsgangene er fyldt med boremel. Violbukkens udvikling tager normalt et par år, og den kan forplante sig i opskåret træ, hvis dette blot har tilstrækkelig barkkant, men angrebet ebber dog normalt ud i løbet af nogle få år. Flyvehullerne er ovale med største diameter på ca. 4 mm. Hos et stort antal barkbíllearter gnaver de udviklede insekter korte, såkaldte tilbud modergange i de inderste barklag og yderste lag af splinten. I disse gange lægges æggene, og de udklækkede larver gnaver ernæringsgange ud til siderne, hvorved der fremkommer mere eller mindre regelmæssigt formede gangsystemer, varierende hos de enkelte arter. Ligesom hos violbukken gnaver larverne ofte dybereliggende pupperør, og det er især disse, der er til gene for træets senere anvendelse for gartner tilbud. De her nævnte barkbiller indfinder sig næsten altid på uafbarkede skoveffekter, hvorfor en hurtig afbarkning altid bør foretages, når det er muligt.

Husbukken lever at tørt og barkfrit træ

Husbukken (Hylozrupes bajulus) er for nåletræs vedkommende det farligste skadedyr for opskåret træ, hvilket dels skyldes, at den kan ernære sig af fuldkommen tørt og barkfrit træ, og dels at larverne omhyggeligt undgår at beskadige træets overflade, hvorved tilstedeværelsen af et angreb ikke vil være synligt i lang tid. Æglægningen foregår helst i revner, men findes sådanne ikke, kan larverne også gnave sig ind i veddet fra plane flader. Ernæringsgange følger i hovedsagen træets længderetning og er fyldt med tætpakket boremel og ekskrementer. Larverne foretrækker splintved for tilbud kerneved, og hurtigvokset træ for træ med smalle årringe, men ødelæggelsen kan, når træet ikke er alt for tørt, fortsætte, indtil der så godt som intet andet er tilbage end et tyndt overfladelag og smalle skillevægge mellem gangene. Larvernes udviklingstid er til en vis grad afhængig af temperaturen, men varer som regel ca. 6 år. Flyvehullerne minder meget i form og størrelse om violbukkens, men er i modsætning til disses noget flossede og uregelmæssige i kanten.

Borebillerne (Anobíidae), hvoraf der findes adskillige arter, ernærer sig også i helt tørt træ, hvor larverne gnaver lange ernæringsgange, hovedsagelig i splintveddet men til tider dog også i kernen. Gangene er tomme, og angrebene viser sig derfor på et tidligt stadium ved talrige huller på træets overflade, hvorigennem tilbud boremelet skydes ud og danner små høje. En af de kendteste arter af borebillerne er dødningeurene, der har fået dette ejendommelige navn, fordi de i parringstiden kalder på hinanden ved at slå forbrystet mod træværket, hvorved der fremkommer en ejendommelig, tikkende lyd.

Termitter (hvide myrer)

Termitter, der også kaldes hvide myrer, er insekter, der i de tropiske og subtropiske egne forvolder skader på opskåret træ i et omfang, der formentlig overstiger de ødelæggelser, samtlige andre insektarter tilsammen forvolder. Termitterne lever i samfund, hvis individer er opdelt i kaster (kønsdyr, arbejdere og soldater). Ødelæggelserne forvoldes af tilbud arbejderne, der opæder veddet indefra, idet den yderste skal som regel lades urørt. Da termitterne oftest optræder i store flokke, skrider odelæggelserne i reglen meget hurtigt frem og viser sig ofte først, når træet knækker sammen som følge af udhulningen.

One thought on “Insekter og andre skadedyr i træ

  1. Pingback: Sådan arbejder du med fugtigt træ

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s